En tryg fødsel med doula
Hvordan får I en tryg fødselsoplevelse og dermed også en tryg start som forældre?
Den gode og trygge fødselsoplevelse opstår når I føler jer støttet og oplyste gennem graviditeten og fødslen, så I kan træffe de valg, der understøtter jeres værdier, for hvordan I vil byde jeres barn velkommen. Du kan ikke vælge hvilken fødsel du får, men den forberedelse og de valg du træffer inden fødslen, har stor betydning for din fødselsoplevelse.
Som fødselsterapeut eller doula, som det også kaldes, tilbyder jeg dig som gravid og din partner støtte og omsorg før, under og efter fødslen. Jeg vil blidt vejlede, skabe ro, tryghed og tillid til dine fødekrafter i et forløb, som bliver sammensat efter dine behov og ønsker. Din krop er skabt til at føde, så hvordan giver vi den de bedste betingelser.
Mothering the mother
- Reducerer frekvensen af kejsersnit med op til 50%
- Mindsker forbruget af smertelindring med op til 30%
- Reducerer forbruget af ve-fremkaldende medicin med 40%
- Forkorter fødslens længde med 25%
Kilde: Klaus Marshall: Mothering the mother – How a doula can help you have a shorter, easier and healthier birth